Birkàt hammazón

Frå Esnoga.no

Pesaḥ

Maṣṣá sjemurá.

Bedikàt ḥaméṣ
Førebuing til Haggadáen


Haggadá:
Kaddésj urḥáṣ
karpás jáḥaṣ
.
Maggíd ráḥaṣ
   moṣí maṣṣá
.
Marór korékh,
sjulḥán ngorékh.
Ṣafún barékh,
   hallél nirṣá


Songar:
Ki lo naé · Mi eḥád jodéang · Addír Hu Ḥad gadjá ·
Mossé salió de Miṣráyim · Mossé, Mossé · Bendigamos · Quien supiese


Mat:
matforskrifter · matvarer
karpás · maṣṣót · zeróang · beṣá · marór · ḥaróset
rosinvin · mina de maṣṣá · codrero al horno

Birkàt hammazón (hebr. בִּרְכַּת הַמָּזוֹן) er den jødiske signinga etter måltid som inneheldt brød.


 
Birkàt hammazón
Bøn etter maten på hebraisk
med translitterasjon og norsk omsetting

Etter å ha ete eit måltid som ein sa hammoṣí over, seier ein Birkàt hammazón.

Denne versjonen er ein nordeuropéisk sefardisk versjon basert først og fremst på trykte kjeldor frå Nederland (1634, 1650, 1695) og på den handskrivne København-haggadáen (1739).

Májim àḥaroním

Føre vi seier Birkàt hammazón skyl vi fingrane: Skyl fingertuppane på begge hendene. Tørk hendene godt. Vatnet som har vorte bruka til màjim àḥaroním er rekna som tamé (ureint), og skal derfor takast bort frå bordet føre vi fortsett.

Vin eller annan drikke

sjabbát, jom tób og ved andre festlige anledningar er det skikk å seie Birkàt hammazón over eit glass kasjér vin eller druejuice. På kvardagar seier vi gjerne Birkàt hammazón over andre drikkevarer i staden.

Kos.gif
Kos.gif
Kos.gif

Fyll opp glasset.
(Under haggadáen: fyll opp det tredje glasset.

(Om færre enn tre jødar over bar/bat miṣvá-alder er til stades, gå rett til berakhá 1 av Birkàt hammazón)


Zimmún

Om minst tre jødar over bené miṣvá-alder har ete i lag, seier ein Zimmún. Det følgjande er den vanlege versjonen for kvardagar og helgdagar. Andre versjonar finst for familiehøgtider (bryllaup, berít milá og zèbed habbát) og for sørgjande. Orda i (parentes) blir utelatne om under 10 er til stades. Der teksten er oppsett slik: { a | b }, blir alternativ a lese blant 3 9 og alternativ b blant 10 eller fleire.

Ledaren seier:

נְבָרֵךְ (אֱלֹהֵֽינוּ) שֶׁאָכַֽלְנוּ מִשֶּׁלּוֹ׃

Nebarékh (Elohénu) sjeakhàlnu misjelló.

Sign { Den | vår Gud } som gjev oss mat frå Seg.

Alle svarar:

בָּרוּךְ (אֱלֹהֵֽינוּ) שֶׁאָכַֽלְנוּ מִשֶּׁלּוֹ וּבְטוּבוֹ חָיִֽינוּ׃

Barúkh (Elohénu) sjeakhàlnu misjelló ubtubó ḥajínu.

Signa er { Den | vår Gud } som gjev oss mat frå Seg og som vi lever i godheita ått!

Ledaren tek opp att:

בָּרוּךְ (אֱלֹהֵֽינוּ) שֶׁאָכַֽלְנוּ מִשֶּׁלּוֹ וּבְטוּבוֹ חָיִֽינוּ׃

Barúkh (Elohénu) sjeakhàlnu misjelló ubtubó ḥajínu.

Signa er { Den | vår Gud } som gjev oss mat frå Seg og som vi lever i godheita ått!

Ledaren fortsett:

בָּרוּךְ הוּא וּבָרוּךְ שְׁמוֹ וּבָרוּךְ זִכְרוֹ לְעֽוֹלְמֵי עַד׃

Barúkh Hú ubarúkh Sjemó, ubarúkh zikhró lengóleme ngàd.

Signa er Den, og signa er Namnet Dess, og signa er minnet Dess i all æva!

Om færre enn tre jødar over bené miṣvá-alder har ete i lag, begynn her:

Berakhá 1: Som gjev mat ått verda

בָּרוּךְ אַתָּה יי. אֱלֹהֵֽינוּ מֶֽלֶךְ הָֽעוֹלָם. הַזָּן אֶת הָֽעוֹלָם כֻּלּוֹ בְּחֵן בְּחֶֽסֶד וּבְרַֽחֲמִים. כָּֽאָמוּר. נֹתֵ֣ן לֶ֭חֶם לְכָל־בָּשָׂ֑ר כִּ֖י לְעוֹלָ֣ם חַסְדּֽוֹ׃ וְטוּבוֹ הַגָּדוֹל תָּמִיד לֹא חָסַר־לָֽנוּ וְאַל יֶחְסַר־לָֽנוּ מָזוֹן תָּמִיד לְעוֹלָם וָעֶד. כִּי הוּא זָן וּמְפַרְנֵס לַכֹּל. כָּֽאָמוּר. פּוֹתֵ֥חַ אֶת־יָדֶ֑ךָ וּמַשְׂבִּ֖יעַ לְכָל־חַ֣י רָצֽוֹן׃ בָּרוּךְ אַתָּה יי. הַזָּן אֶת הַכֹּל׃

Barúkh attá ADONÁI, Elohénu mèlekh hángolám, hazzán et hángolám kulló beḥén beḥèsed ubràḥamím, káamúr: «Notén lèḥem lekhol-basár; kí lengolám ḥasdó.» Vetubó haggadól tamíd ló ḥásar-lánu, veàl jèḥsar-lánu mazón tamíd lengolám vangèd; ki Hú zán umfarnés lakkól, káamúr: «Potéaḥ et-jadèkha; umasbíang lekhol-ḥài raṣón.» Barúkh attá ADONÁI, hazzán et hakkól.

Signa er Du, ADONÁI, vår Elohím, regent over universet, som gjev verda mat ― alt i nåde, i godskap og i miskunn; som det er sagt: «Du gjev brød ått alt kjøtt, for godskapen Din er i æva.» Og den store godskapen Din er evig ― aldri feila han oss; og må maten aldri feile oss nånn gong i æva; for Du mata og forsørgde alle, som det er sagt: «Du opnar Handa Di og mettar alt liv i velvilje.» Signa er Du, ADONÁI, som gjev mat ått alle.


Berakhá 2: For landet og for maten

(Nokre kjeldor seier at kvinnor skal utelate teksten i parentes her.)

נוֹדֶה לְךָ יי אֱלֹהֵֽינוּ עַל שֶׁהִנְחַֽלְתָּ לַֽאֲבוֹתֵֽינוּ אֶֽרֶץ חֶמְדָּה טוֹבָה וּרְחָבָה. בְּרִית וְתוֹרָה. חַיִּים וּמָזוֹן. עַל שֶׁהֽוֹצֵאתָֽנוּ מֵאֶֽרֶץ מִצְרַֽיִם. וּפְדִיתָֽנוּ מִבֵּית עֲבָדִים. (וְעַל בְּרִֽיתְךָ שֶׁחָתַֽמְתָּ בִבְשָׂרֵֽנוּ) וְעַל חֻקֵּי רְצֽוֹנְךָ שֶׁהֽוֹדַעְתָֽנוּ. שֶֽׁאַתָּה זָן וּמְפַרְנֵס אוֹתָֽנוּ׃

Nodè lekhá ADONÁI Elohénu, ngal sjehinḥàlta làaboténu èreṣ ḥemdá, ṭobá urḥabá, berít veTorá, ḥajjím umazón, ngal sjehóṣetánu meèreṣ Miṣrájim ufditánu mibbét ngabadím, (vengal berítekhá sjèḥatàmta bibsarénu,) vengal ḥukké reṣónekhá sjehódangtánu, vengal ḥajjím umazón sjèattá zán umfarnés otánu.

Vi takkar Deg, Adonái, vår Elohím, for at Du gav til odels ått foreldra våre eit land som er attråverdig, godt og vidt; pakt og Torá; liv og mat; for at Du førde oss ut av landet Egypt og fridde oss frå slavehuset; (og for pakta Di som Du sette som segl i kjøttet vårt;) og for føreskriftene av viljen Din som Du lét oss kjenne; og for livet og maten som Du mata og forsørgde oss med.

ḥanukká og purím, sei ngal hannissím.

וְעַל הַכֹּל יי אֱלֹהֵֽינוּ אָֽנוּ מוֹדִים לָךְ. וּמְבָֽרְכִים אֶת שְׁמָךְ. כָּֽאָמוּר. וְאָֽכַלְתָּ֖ וְשָׂבָ֑עְתָּ וּבֵֽרַכְתָּ֙ אֶת־י֣י אֱלֹהֶ֔יךָ עַל־הָאָ֥רֶץ הַטֹּבָ֖ה אֲשֶׁ֥ר נָֽתַן־לָֽךְ׃ בָּרוּךְ אַתָּה יי. עַל הָאָֽרֶץ וְעַל הַמָּזוֹן׃

Vengal hakkól, Adonái Elohénu, ánu modím lákh, umbárekhím et Sjemákh, káamúr: «Veákhaltá vesabàngta ubérakhtá et-Adonái Elohékha ngal haáreṣ hattobá asjèr nátan-lákh.» Barúkh attá ADONÁI, ngal haáreṣ vengal hammazón.

Og for alt detta, ADONÁI, vår Elohím, takkar vi Deg og signar Namnet Ditt, som det er sagt: «Og de skal eta og mettast og signe den ADONÁI, dokkers Elohím, for det gode landet som Den gav dokk.» Signa er Du, ADONÁI, for landet og for maten.

Berakhá 3: Jerusalem, byen Din

רַחֵם יי אֱלֹהֵֽינוּ עָלֵֽינוּ. עַל יִשְׂרָאֵל עַמָּךְ. וְעַל יְרֽוּשָׁלִַֽם עִירָךְ. וְעַל הַר צִיּוֹן מִשְׁכַּן כְּבוֹדָךְ. וְעַל הַבַּֽיִת הַגָּדוֹל וְהַקָּדוֹשׁ שֶׁנִּקְרָא שִׁמְךָ עָלָיו׃ אָבִֽינוּ רוֹעֵֽנוּ. זוּנֵֽנוּ פַּרְנְסֵֽנוּ וְכַלְכְּלֵֽנוּ. הַרְוִיחֵֽנוּ. הַרְוַח־לָֽנוּ מְהֵרָה מִכָּל־צָֽרוֹתֵֽינוּ. וְאַל תַּצְרִיכֵֽנוּ יי אֱלֹהֵינוּ לִידֵי מַתְּנַת בָּשָׂר וָדָם. וְלֹא לִידֵי חַלְוָֽאָתָם. שֶֽׁמַּתָּֽנָתָם מְעֻטָּה וְחֶרְפָּתָם מְרוּבָּה אֶלָּא לְיָֽדְךָ הַמְּלֵאָה וְהָֽרְחָבָה. לֹא נֵבוֹשׁ בָּֽעוֹלָם הַזֶּה. וְלֹא נִכָּלֵם לְעוֹלָם הַבָּא. וּמַלְכוּת בֵּית דָּוִד מְשִׁיחָךְ תַּֽחֲזִירֶֽנָּה לִמְקוֹמָהּ בִּמְהֵרָה בְּיָמֵֽינוּ׃

Raḥém, ADONÁI Elohénu, ngalénu, vengal Jisraél ngammákh, vengal Jerúsjaláim ngirákh, vengal hàr Ṣijjón misjkàn kebodákh, vengal habbájit haggadól vehakkadósj sjennikrá Sjimkhá ngaláv. Abínu, rongénu, zunénu, parnesénu, vekhalkelénu, veharviḥénu harvaḥ lánu meherá mikkòl-ṣároténu. Veàl taṣrikhénu, Adonái Elohénu, ló lidé mattenót basár vadám, veló lidé halváatám, sjemmattenatám menguttá veḥerpatám merubá, ellá lejádekhá hammele’á veháreḥabá; ló nebósj bángolám hazzè veló nikkalém lengolám habbá; umalkhút bét Davíd mesjiḥákh tàḥazirènna limkomáh bimherá bejaménu.

Vis miskunn, ADONÁI, vår Elohím, med oss, med Israel folket Ditt, og med Jerusalem byen Din, og med Sionsfjellet staden for æra Di, og med det store og helige Huset Ditt, som Namnet Ditt blir kalla over. Vår Forelder: Gjet oss, mat oss, forsørg oss, hald oss oppe, lat oss tjene til livsopphald, og lett oss snarleg frå alle sorgene våre. Og lat oss ikkje, Adonái, vår Elohím, vera avhengige av gåvor frå hender av kjøtt og blod, og ikkje vera avhengige av lån frå dem ― for gåvone deras er småe og skamma deras er stor; men av den fulle og vide Handa Di, ikkje skal vi skjemmast i denna verda og ikkje bli utskjemte i verda som kjem; og lat riket ått Din utvalte Davíds hus bli atterinnsett på staden sin snarleg og i dagane våre.

På sjabbát, legg til «Reṣé vehàḥaliṣénu»:

רְצֵא וְהַֽחֲלִיצֵֽנוּ יי אֱלֹהֵֽינוּ בְּמִצְוֹתֶֽיךָ וּבְמִצְוַת יוֹם הַשְּׁבִיעִי. הַשַּׁבָּת הַגָּדוֹל וְהַקָּדוֹשׁ הַזֶּה. כִּי יוֹם גָּדוֹל וְקָדוֹשׁ הוּא מִלְּפָנֶֽיךָ. נִשְׁבּוֹת בּוֹ וְנָנֽוּחַ בּוֹ כְּמִצְוַת חוּקֵּי רְצוֹנָךְ. וְאַל תְּהִי צָרָה וְיָגוֹן בְּיוֹם מְנֽוּחָתֵֽינוּ. וְהַרְאֵֽנוּ בְּנֶֽחָמַת צִיּוֹן בִּמְהֵרָה בְּיָמֵֽינוּ. כִּי אַתָּה הוּא בַּֽעַל הַנֶּֽחָמוֹת.

Reṣé vehàḥaliṣénu, Adonái Elohénu, bemiṣvotáv, ubmiṣvàt jóm hasjebingí, hasjabbát haggadól vehakkadósj hazzé, ki jóm gadól vekadósj hú millefanékha, nisjbót bo, venanúaḥ bo, kemiṣvàt ḥukké reṣonákh, veàl tehí ṣará vejagón bejóm menúḥaténu, veharénu benèḥamàt Ṣijjón bimherá bejaménu, ki attá Hú bàngal hannèḥamót.

Lat viljen Din vara å styrkje oss, Adonái, vår Elohím, gjenom boda Dine, og gjenom bodet om den sjuande dagen, denna store og helige sjabbáten, for ein stor og helig dag er han for åsynet Ditt; vi vil kvile på han og vera i ro på han etter bodet av føreskriftene etter viljen Din; og lat det ikkje vera sorger og vanskar på kviledagen vår, og lat oss få sjå Ṣijjón si trøst snarleg og i dagane våre, for Du er trøstenes meister.

På sjabbát, inkludert under høgtider, avslutt slik:

בָּרוּךְ אַתָּה יי. מְנַחֵם עַמּוֹ יִשְׂרָאֵל בְּבִנְיַן יְרֽוּשָׁלִַֽם. אָמֵן׃

Barúkh attá ADONÁI, menaḥém ngammó Jisraél bebinjàn Jerúsjaláim; Amén.

Signa er Du, ADONÁI, trøstar av folket Ditt, Israel, gjenom bygginga av Jerusalem. Amén.

På vekkodagar, inkludert under høgtider, avslutt slik:

בָּרוּךְ אַתָּה יי. בּוֹנֶה בְּרַֽחֲמָיו יְרֽוּשָׁלִַֽם. אָמֵן׃

Barúkh attá ADONÁI, boné beràḥamáv Jerúsjaláim; Amén.

Signa er Du, ADONÁI, som i miskunna Di byggjer Jerusalem. Amén.

På rosj ḥódesj og alle heligdagar, inkludert ḥol hammongéd, legg til «Jangalé vejabó»:

אֱלֹהֵֽינוּ וֵֽאלֹהֵי אֲבוֹתֵֽינוּ. יַֽעֲלֶה וְיָבֹא יַגִּֽיעַ יֵֽרָאֶה וְיֵֽרָצֶה וְיִשָּׁמַע וְיִפָּקֵד וְיִזָּכֵר זִכְרוֹנֵֽנוּ וְזִכְרוֹן אֲבוֹתֵֽינוּ. זִכְרוֹן יְרֽוּשָׁלִַֽם עִירָךְ. וְזִכְרוֹן מָשִֽׁיחַ בֶּן דָּוִד עַבְדָּךְ. וְזִכְרוֹן כָּל־עַמְּךָ בֵּית יִשְׂרָאֵל לְפָנֶֽיךָ. לִפְלֵיטָה לְטוֹבָה לְחֵן לְחֶֽסֶד וּלְרַֽחֲמִים.

Elohénu vÉlohé aboténu, jàngalé vejabó, jaggíang jéraé vejéraṣé, jisjamàng, jippakéd vejizzakhér zikhronénu, vezikhrón aboténu, zikhrón Jerúsjaláim ngirákh, vezikhrón Masjíaḥ ben Davíd ngabdákh, vezikhrón kol-ngammekhá bét Jisraél lefanékha, lifleṭá letobá, leḥén, leḥèsed ulràḥamím, ...

Vår Elohím og våre foreldres Elohím: Lat minnet om oss og foreldra våre, såvel som minnet om Jerusalem byen Din, minnet om Masjíah son av Davíd, tjenaren Din, og minnet om heile israelsfolket Ditt, rise opp, og komma, og nå fram til, og visast for Deg, og bli teke godt i mot, og høyrd, og tenkt på, og komme i hug for åsynet Ditt, så det kan bringe oss berging, velvere, sjarme, godheit og miskunn ...

rosj ḥódesj:

בְּיוֹם רֹאשׁ חֹֽדֶשׁ הַזֶּה.

... bejóm rósj ḥódesj hazzé, ...

... på denna nymånadsdagen ...

pesaḥ, inkludert ḥol hammongéd (romhelga):

בְּיוֹם חַג הַמַּצּוֹת הַזֶּה. (יוֹם טוֹב מִקְרָא קֹֽדֶשׁ הַזֶּה.) זְמַן חֵרוּתֵֽינוּ.

... bejóm ḥàg hammaṣṣót hazzé, (jom ṭób mikrá kódesj hazzé,) zemàn ḥéruténu, ...

... på denna dagen av flatbrødfesten, (denna dagen av helig tileigning,) tida for friheita vår, ...

sjabungót:

בְּיוֹם חַג הַשָֽׁבוּעוֹת הַזֶּה. (יוֹם טוֹב מִקְרָא קֹֽדֶשׁ הַזֶּה.) זְמַן מַתַּן תּֽוֹרָתֵֽינוּ.

... bejóm ḥàg hasjabungót hazzé, (jom tób mikrá kódesj hazzè,) zemàn mattàn Tóraténu, ...

... på denna dagen av vekkofesten, (denna dagen av helig tileigning,) tida Toráen vart gjeven oss, ...

rosj hasjaná:

בְּיוֹם הַזִּכָּרוֹן הַזֶּה.

... bejóm hazzikkarón hazzé, ...

... på denna minnedagen, ...

sukkót (lauvhyttefesten), inkludert ḥol hammongéd (romhelga):

בְּיוֹם חַג הַסּוּכּוֹת הַזֶּה. (יוֹם טוֹב מִקְרָא קֹֽדֶשׁ הַזֶּה.) זְמַן שִׂמְחָתֵֽינוּ.

... bejóm ḥàg hassukkót hazzé, (jom tób mikrá kódesj hazzé,) zemàn simḥaténu, ...

... på denna dagen av lauvhyttefesten, (denna dagen av helig tileigning,) tida ått gleda vår, ...

sjeminí ngaṣéret og simḥàt Torá:

בְּיוֹם שְׁמִינִי חַג עֲצֶֽרֶת הַזֶּה. (יוֹם טוֹב מִקְרָא קֹֽדֶשׁ הַזֶּה.) זְמַן שִׂמְחָתֵֽינוּ.

... bejóm sjeminí ḥàg ngaṣéret hazzé, (jom tób mikrá kódesj hazzé,) zemàn simḥaténu, ...

... på denna åttande dagen av samlingsfesten, (denna dagen av helig tileigning,) gledestida vår, ...

Alle merkedagar, fortset:

... לְרַחֵם בּוֹ עָלֵֽינוּ וּלְהֽוֹשִׁיעֵֽנוּ. זָכְרֵֽנוּ יהוה אֱלֹהֵֽינוּ בּוֹ לְטוֹבָה (אָמֵן). וּפָקְדֵּֽנוּ בּוֹ לִבְרָכָה (אָמֵן). וְהֽוֹשִׁיעֵֽנוּ בּוֹ לְחַיִּים טוֹבִים (אָמֵן). בִּדְבַר יְשׁוּעָה וְרַֽחֲמִים. חוּס וְחָנֵּֽנוּ (וַֽחֲמוֹל) וְרַחֵם עָלֵֽינוּ וְהֽוֹשִׁיעֵֽנוּ. כִּי אֵל מֶֽלֶךְ חַנּוּן וְרַחוּם אַתָּה׃

... leraḥém bo ngalénu ulhósjingénu. Zokhrénu, Adonái Elohénu, bo letobá (Amén!), ufokdénu bo librakhá (Amén!), vehósjingénu bo leḥajjím tobím (Amén!), ubidbàr jesjungá veràḥamím, ḥús veḥonnénu (vàḥamól) veraḥém ngalénu, vehósjingénu, ki Él mèlekh ḥannún veraḥúm attá.

... for å vise oss miskunn på han og berge oss. Hugs oss på han, Adonái, vår Elohím, for gode ting! (Amén!) Og oppsøk oss med signing! (Amén!) Og berg oss på han for eit godt liv! (Amén!) Med ord om berging og miskunn, spar oss og ber over med oss; ha miskunn med oss og berg oss, for ein overberande og miskunnsam Él og herskar er Du.

Etter gammel spansk/portugisisk minhág, konkludér del 3 slik:

בְּחַיֵּֽינוּ וּבְחַיֵּי כָּל־בֵּית יִשְׂרָאֵל. תִּבָּנֶה עִיר צִיּוֹן וְתִכּוֹן הָֽעֲבוֹדָה בִּירֽוּשָׁלִַֽם׃

Beḥajjénu ubḥajjé kol-bét Jisraél, tibbané ngír Ṣijjón, vetikkón hángabodá bIrúsjalájim.

I dagane våre og i dagane ått heile Israel, lat Ṣijjóns by bli atteroppbygd, og lat tempeltjenesta bli atterinnsett i Jerusalem.

4: Som er god og gjer godt

בָּרוּךְ אַתָּה יי. אֱלֹהֵֽינוּ מֶֽלֶךְ הָֽעוֹלָם לָעַד. הָאֵל אָבִֽינוּ מַלְכֵּֽנוּ אַדִּירֵֽנוּ בּֽוֹרְאֵֽנוּ גּֽוֹאֲלֵֽנוּ קְדוֹשֵֽׁנוּ קְדוֹשׁ יַֽעֲקֹב רוֹעֵֽנוּ רוֹעֶה יִשְׂרָאֵל. הַמֶּֽלֶךְ הַטּוֹב וְהַמֵּטִיב לַכֹּל שֶׁבְּכָל־יוֹם וָיוֹם הוּא מֵטִיב לָֽנוּ הוּא הֵטִיב לָֽנוּ הוּא יֵיטִיב לָֽנוּ. הוּא גּֽוֹמְלֵֽנוּ הוּא גְּמָלָֽנוּ הוּא יִגְמְלֵֽנוּ לָעַד. חֵן וְחֶֽסֶד וְרַֽחֲמִים וְרֵֽוַח וְהַצָּלָה וְכָל־טוּב׃

Barúkh attá ADONÁI, Elohénu mèlekh hángolám langàd, haÉl Abínu, Malkénu, Addirénu, Bóreénu, Góalénu, Kedosjénu kedósj Jangakób, Rongénu, rongé Jisraél, hamMèlekh hattób vehammetíb lakkól, sjebbekhòl-jóm vajóm Hú metíb lánu, Hú hetíb lánu, Hú jetíb lánu; Hú gómelénu, Hú gemalánu, Hú jigmelénu langàd ḥén veḥèsed veràḥamím, verévaḥ vehaṣṣalá vekhòl ṭúb.

Signa er Du, ADONÁI, vår Elohím, universets regent i æva; Él, vår Forelder, Herskaren vår, vår Mektige, Skaparen vår, Bergaren vår, vår Helige; Jangakóbs Helige; gjetaren vår, Israels gjetar; herskaren som er god og gjer godt mot alle; for kvar ein dag gjorde Han oss godt, gjer Han oss godt og vil Han gjera oss godt; Han løna oss, lønar oss og vil løne oss i æva med nåde og godskap og miskunn, og metting og berging og alt godt.

Haràḥamán

Prising av Gud

הָרַֽחֲמָן הוּא יִשְׁתַּבַּח בַּשָּׁמַֽיִם וּבָאָֽרֶץ׃

Haràḥamán Hú jisjtabbàḥ basjamájim ubaáreṣ.

Den Miskunnsame vere prisa i himmelen og på jorda.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִשְׁתַּבַּח בָּֽנוּ לְדוֹר דּוֹרִים׃

Haràḥamán Hú jitpaàr bánu ledór dorím.

Den Miskunnsame vere prisa blant oss i alle ættledd.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִתְפָּאַר בָּֽנוּ לְנֶֽצַח נְצָחִים׃

Haràḥamán Hú jitpaàr bánu lenèṣaḥ neṣaḥím.

Den Miskunnsame vere æra blant oss i ævers æva.

Bønfalling

הָרַֽחֲמָן הוּא יְפַרְנְסֵֽנוּ בְּכָבוֹד׃

Haràḥamán Hú jefarnesénu bekhabód.

Den Miskunnsame forsørgje oss med ære.

הָרַֽחֲמָן הוּא יְבָרֵךְ אֶת הַבַּֽיִת הַזֶּה וְאֶת הַשֻּׁלְחַן הַזֶּה שֶׁאָכַֽלְנוּ עָלָיו׃

Haràḥamán Hú jebarékh et habbájit hazzé veet hasjulḥán hazzé sjeakhàlnu ngaláv.

Den Miskunnsame signe detta huset og detta bordet som vi åt frå.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִתֵּן שָׁלוֹם בֵּינֵֽינוּ׃

Haràḥamán Hú jittén sjalóm benénu.

Den Miskunnsame gjeve fred mellom oss.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִשְׁלַח בְּרָכָה וְהַצְלָחָה בְּכָל־מַֽעֲשֵׂה יָדֵֽינוּ׃

Haràḥamán Hú jisjlàḥ berakhá vehaṣlaḥá bekhol màngasé jadénu.

Den Miskunnsame sende signing og velstand til alt verket av hendene våre.

הָרַֽחֲמָן הוּא יַצְלִֽיחַ אֶת דְּרָכֵֽינוּ׃

Haràḥamán Hú jaṣlíaḥ et derakhénu.

Den Miskunnsame gjeve velstand ått vegane våre.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִשְׁבּוֹר עוּלֵֽנוּ מְהֵרָה מֵעַל צַוָּארֵֽינוּ׃

Haràḥamán Hú jisjbór ngulénu meherá mengàl ṣavvarénu.

Den Miskunnsame snarleg bryte åket frå akslene våre.

הָרַֽחֲמָן הוּא יֽוֹלִיכֵֽנוּ קֽוֹמְמִיּוּת לְאַרְצֵֽנוּ׃

Haràḥamán Hú jólikhénu kómemijjút learṣénu.

Den Miskunnsame føre oss med tryggheit ått landet vårt.

Eit tillegg frå vår tid:

הָרַֽחֲמָן הוּא יִתֵּן אַֽחֲוָה בֵּין בְּנֵי שָׂרָה וּבֵין בְּנֵי הָגָר׃

Haràḥamán Hú jittén àḥavá bén bené Sará ubén bené Hagár.

Den Miskunnsame gjeve samhald mellom Sarás og Hagárs born.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִרְפָּאֵֽנוּ רְפוּאָה שְׁלֵימָה׃

Haràḥamán Hú jirpaénu refuá sjelemá.

Den Miskunnsame heile oss med full og heil heiling.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִפְתַּח לָֽנוּ אֶת יָדוֹ הָֽרְחָבָה׃

Haràḥamán Hú jiftàḥ lánu et jadó háreḥabá.

Den Miskunnsame opne ått oss den vide Handa Si.

הָרַֽחֲמָן הוּא יְבָרֵךְ כָּל־אֶחָד וְאֶחָד מִמֶּֽנּוּ בִּשְׁמוֹ׃

Haràḥamán Hú jebarékh kol-eḥád mimmènnu biSjmó.

Den Miskunnsame signe kvar og ein av oss ved Namnet Sitt.

הָרַֽחֲמָן הוּא יִפְרוֹשׂ עָלֵֽינוּ סוּכַּת שְׁלוֹמוֹ׃

Haràḥamán Hú jifrós ngalénu sukkàt sjelomó.

Den Miskunnsame spreie fredslyet Sitt over oss.

הָרַֽחֲמָן הוּא יְחַיֵּֽינוּ וִֽיזַכֵּֽנוּ לִימוֹת הַמָּשִֽׁיחַ וּלְבִנְיַן בֵּית הַמִּקְדָּשׁ וּלְחַיֵּי הָֽעוֹלָם הַבָּא׃

Haràḥamán Hú jeḥajjénu vízakkénu limót hamMasjiaḥ ulbinján Bét hamMikdásj ulḥajjé hángolám habbá.

Den Miskunnsame gjeve oss liv og gjere oss verdige til den messianske alderen og til bygginga av det helige Tempelet og til liv i verda som kjem.

Avsluttande bibelvers

מִגְדּ֖וֹל יְשׁוּע֣וֹת מַלְכּ֑וֹ וְעֹֽשֶׂה־חֶ֧סֶד לִמְשִׁיח֛וֹ לְדָוִ֥ד וּלְזַרְע֖וֹ עַד־עוֹלָֽם׃ כְּ֭פִירִים רָשׁ֣וּ וְרָעֵ֑בוּ וְדֹֽרְשֵׁ֥י י֝י֗ לֹֽא־יַחְסְר֥וּ כָל־טֽוֹב׃ מַה־שֶּׁאָכַֽלְנוּ יִֽהְיֶה לְשָׂבְעָה. וּמַה־שֶּׁשָּׁתִֽינוּ יִֽהְיֶה לִרְפוּאָה. וּמַה־שֶּֽׁהוֹתַֽרְנוּ יִֽהְיֶה לִבְרָכָה. כְּדִכְתִיב וַיִּתֵּ֧ן לִפְנֵיהֶ֛ם וַיֹּֽאכְל֥וּ וַיּוֹתִ֖רוּ כִּדְבַ֥ר ייֽ׃ בְּרוּכִ֣ים אַ֭תֶּם לַֽיי֑ עֹ֝שֵׂ֗ה שָׁמַ֥יִם וָאָֽרֶץ׃ בָּר֣וּךְ הַגֶּ֔בֶר אֲשֶׁ֥ר יִבְטַ֖ח בַּֽיי֑ וְהָיָ֥ה יי֖ מִבְטַחֽוֹ׃ יֽי֗ עֹ֭ז לְעַמּ֣וֹ יִתֵּ֑ן יי֓ ׀ יְבָרֵ֖ךְ אֶת־עַמּ֣וֹ בַשָּׁלֽוֹם׃

Migdól jesjungót malkó, vengosè ḥèsed limsjiḥó, leDavíd ulzarngó ngad ngolám.
Kefirím rasjú verangébu; vedóresjé ADONÁI ló-jaḥserú khol-tób.
Ma-sjeakhàlnu jìh’jé lesobngá, uma-sjesjatínu jìh’jé lirfuá, uma-sjèhotàrnu jìh’jé librakhá, kedikhtíb:
Vajjittén lifnehèm, vajjókhelú vajjotíru kidbàr ADONÁI.
Berukhím attèm làADONÁI; ngosé sjamájim vaáreṣ.
Barúkh haggéber asjèr jibtàḥ bàADONÁI; vehajá ADONÁI mibtaḥó.
ADONÁI ngóz lengammó jittén; ADONÁI jebarékh et-ngammó basjalóm.

Han er eit bergingstårn for kongen Sin og gjer godt mot Sin utvalde, mot Davíd og sæden hans i æva.
«Løvekvalpane er trengjande og svoltne, men ADONÁIs søkjarar skal ikkje vante noko godt.»
Det vi åt skal mette oss og det vi drakk skal vera til signing ― som det er skrive:
«Og han sette det for åsynet deras, og dei åt og leivde att etter ADONÁIs ord.»
«Vere de signa ått ADONÁI, makar av himlar og jord.»
«Signa den mannen som lit på ADONÁI; vere ADONÁI hans pålitelege.»
«ADONÁI gjeve kraft ått folket Sitt; ADONÁI signe folket Sitt med fred.»

Mange sefardím brukar å synge Bendigamos her.

Signing av vinen

Leiaren held vinbegeret i handa og seier:

סַבְרִי מָרָנָן

Kva meiner herskapet?

Sabrí máranán?

Con licencia de los señores:

Alle svarar:

חַיִּים

Liv!

Ḥajjím!

[Vida.]

Leiaren fortsett:

בָּרוּךְ אַתָּה יי אֱלהֵֽינוּ מֶֽלֶךְ הָֽעוֹלָם בּוֹרֵא פְּרִי הַגֶּֽפֶן׃

Signa er Du, ADONÁI, vår Elohím, herskar over Universet, skapar av frukta frå vinranken.

Barúkh attá Adonái, Elohénu mélekh hángolám, boré perí haggéfen.

Bendito tu .A. nuestro Dio Rey del mundo, crian fruto de la vid.

Veshotin.gif

Alle svarar «Amén!» og drikk vinen.
(Under haggadáen lenar alle seg til venstre
og drikk minst to tredeler av detta tredje vinbegeret.

Under Haggadáen fortsett vi med Hallél ...