Tehillím 92

Mizmór sjír frå Talelé Zimrá.

Tehillím 92, eller «Mizmór sjir leyóm hasjabbát», blir sungen som del av ʕarbít på fredagskvelden og markerer det punktet i gudstenesta at menn ifølgje Sjulḥán ʕarúkh (Óraḥ ḥayyím 261:4) tek på seg sjabbátkvila, enda om det skulle vera føre solnedgang. I fredagskveldsgudstenesta kjem «Mizmór sjir leyóm hasjabbát» etter «Lekhá dodí» og føre Tehillím 93 («Adonái malákh, geút labésj»).

Tekst

Hebraisk

מִזְמ֥וֹר שִׁ֗יר לְי֣וֹם הַשַּׁבָּֽת׃

ט֗וֹב לְהֹד֥וֹת לֽיהו֑ה וּלְזַמֵּ֖ר לְשִׁמְךָ֣ עֶלְיֽוֹן׃ לְהַגִּ֣יד בַּבֹּ֣קֶר חַסְדֶּ֑ךָ וֶ֝אֱמוּנָֽתְךָ֗ בַּלֵּילֽוֹת׃ עֲלֵי־עָ֭שׂוֹר וַֽעֲלֵי־נָ֑בֶל עֲלֵ֖י הִגָּי֣וֹן בְּכִנּֽוֹר׃ כִּ֤י שִׂמַּחְתַּ֣נִי יְהוָ֣ה בְּפָֽעֳלֶ֑ךָ בְּמַֽעֲשֵׂ֖י יָדֶ֣יךָ אֲרַנֵּֽן׃ מַה־גָּֽדְל֣וּ מַֽעֲשֶׂ֣יךָ יהו֑ה מְ֝אֹ֗ד עָֽמְק֥וּ מַחְשְׁבֹתֶֽיךָ׃ אִֽישׁ־בַּ֭עַר לֹ֣א יֵדָ֑ע וּ֝כְסִ֗יל לֹֽא־יָבִ֥ין אֶת־זֹֽאת׃ בִּפְרֹ֤חַ רְשָׁעִ֨ים ׀ כְּמ֥וֹ עֵ֗שֶׂב וַ֭יָּצִיצוּ כָּל־פֹּ֣עֲלֵי אָ֑וֶן לְהִשָּֽׁמְדָ֥ם עֲדֵי־עַֽד׃ וְאַתָּ֥ה מָר֗וֹם לְעֹלָ֥ם יהוֽה׃ כִּ֤י הִנֵּ֪ה אֹֽיְבֶ֡יךָ ׀ יהו֗ה כִּֽי־הִנֵּ֣ה אֹֽיְבֶ֣יךָ יֹאבֵ֑דוּ יִ֝תְפָּֽרְד֗וּ כָּל־פֹּ֥עֲלֵי אָֽוֶן׃ וַתָּ֣רֶם כִּרְאֵ֣ים קַרְנִ֑י בַּ֝לֹּ֗תִי בְּשֶׁ֣מֶן רַֽעֲנָֽן׃ וַתַּבֵּ֥ט עֵינִ֗י בְּשׁ֫וּרָ֥י בַּקָּמִ֖ים עָלַ֥י מְ֝רֵעִ֗ים תִּשְׁמַ֥עְנָה אָזְנָֽי׃

צַ֭דִּיק כַּתָּמָ֣ר יִפְרָ֑ח כְּאֶ֖רֶז בַּלְּבָנ֣וֹן יִשְׂגֶּֽה׃ שְׁ֭תוּלִים בְּבֵ֣ית יהו֑ה בְּחַצְר֖וֹת אֱלֹהֵ֣ינוּ יַפְרִֽיחוּ׃ ע֭וֹד יְנוּב֣וּן בְּשֵׂיבָ֑ה דְּשֵׁנִ֖ים וְרַֽעֲנַנִּ֣ים יִֽהְיֽוּ׃ לְ֭הַגִּיד כִּֽי־יָשָׁ֣ר יהו֑ה צ֝וּרִ֗י וְלֹֽא־עַוְלָ֥תָה בּֽוֹ׃

Mizmór sjír leyóm hasjabbát. Tób lehodót lAdonái; ulzammér leSjimkhá ʕelyón. Lehaggíd babbóker ḥasdékha; veemunatekhá ballelót. ʕAlé-ʕasór vaʕale-nábel; ʕalé higgayón bekhinnór. Ki simmaḥtáni; ADONÁI befáʕolékha; bemàʕasé yadékha arannén. Ma-ggadelú màʕasékha ADONÁI; meód ʕámekú maḥsjebotékha. Isj-báʕar ló yedáʕ; ukhsíl ló-yabín et-zót: Bifróaḥ reʕangím kàmo-ʕéseb; vayaṣíṣu kol-poʕale áven; lehisjámedám ʕadé-ʕàd. Veattá maróm leʕolám, ADONÁI. Ki hinné oyebékha ADONÁI; ki-hinné oyebékha yobédu; yitparedú kol-póʕalé áven. Vattárem kirém karní; balótí besjémen raʕanán. Vattabbét ʕení besjurái; bakkamím ʕalái mereʕím; tisjmáʕna oznái. Ṣaddík kattamár yifráḥ; keérez balLebanón yisgé. Sjetulím bebét ADONÁI; behaṣrót Elohénu yafríḥu. ʕÓd yenubún besebá; desjením veraʕanannim yìh’yú. Lehaggíd ki-yasjár ADONÁI; ṣurí veló ʕavláta bo.

Norsk

Omsett av Elias Blix og utgjeve i 1904:

Ein Salme, ein Song til Kviledagen.   Det er godt aa prisa Herren, og syngja ditt Namn Lov, du Høgste, aa forkynna di Miskunn um Morgonen og din Truskap om Næterne med Tistrengs-Citar og med Harpa, med tankefullt Spel paa Citar.   For du hev gledt meg, Herre, med ditt Verk, og eg vil fegnast yver det dine Hender hev gjort. Kor store dine Gjerningar er, Herre! Ovdjupe er dine Tankar. Ein uvitug Mann kjenner ikkje til det, og ein Daare skynar det ikkje.   Naar dei ugudlege grønkar som Gras, og alle Illgjerningsmenner blømer, so er det til deira Tyning til æveleg Tid. Men du, Herre, er høg i all Æva. For sjaa dine Fiendar, Herre, for sjaa dine Fiendar skal forgangast, alle Illgjerningsmenner skal verta spreidde. Du lyfter upp mitt Horn som Hornet til Villuksen, frisk Olje er rent yver meg. Og mitt Auga skal sjaa med Lyst paa mine Fiendar, og Øyro mine høyra um dei vonde som stend upp i mot meg.   Den rettferdige skal renna upp som Palmetreet, som Ceder paa Libanon skal han veksa. Dei er planta i Herrens Hus og skal grønka i Guds Fyregardar. Endaa i høg Alder skyt dei friske Renningar, dei er groande og grønkande til aa forkynna, at Herren er rettvis, han, mitt Berg, og at det ingen Urett er i honom.